Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog & Kkinisk Psykolog

30 24 91 00

E-mail

Jeg hedder Siri Wessel Wetlesen, jeg er specialpsykolog og klinisk psykolog – altså en rigtig fagnørd.

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2006 og autoriseret som psykolog i 2010.

I 2016 blev jeg godkendt som Specialist i kognitiv terapi af Dansk Psykolog Forening og samtidig godkendt som supervisor for yngre læger af Dansk Psykiatrisk Selskab.

I februar 2017 blev jeg uddannet Specialpsykolog, hvilket betyder, at jeg har gennemgået samme 4- årige uddannelse som en psykiater, uden den medicinske del af uddannelsen.

Jeg har flere efteruddannelser blandt andet inden for dialektisk adfærdsterapi, kognitiv adfærdsterapi og compassionfokuseret terapi. Dertil har jeg flere kurser inden for emotionsfokuseret terapi og metakognitiv terapi.

I det kliniske arbejde har jeg ekspertviden inden for kognitiv terapi med personer med personlighedsforstyrrelser, traumer, selvskade, misbrug, angst, depression, stress, Asperger Syndrom og høj begavelse.

De seneste 10 år har jeg været ansat i psykiatrien – henholdsvis ungdoms- og voksenpsykiatrien. Jeg har her fået en stor viden om diagnostisk udredning og medicin.

Jeg har en stor viden og ekspertviden i behandling af personlighedsforstyrrelse, borderline, ængstelig personlighed, skizofreni og andre psykiatriske lidelser hos unge og voksne.

Jeg er meget ærlig og direkte – men altid på en omsorgsfuld og støttende måde. Jeg tilbyder psykologsamtaler med børn fra 10-års alderen, voksne og par. Jeg tager også engelsktalende klienter.

Psykologsamtalerne vil tage udgangspunkt i de nyeste retninger inden for kognitiv adfærdsterapi.