Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
Find styrke i accept og lev efter dine værdier
Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er en moderne terapiform, der integrerer mindfulness, accept og værdibaseret handling i en helhedsorienteret tilgang til psykisk trivsel. I ACT arbejder man ikke på at fjerne ubehagelige tanker og følelser – men på at forandre måden, man forholder sig til dem på. Ved at udvikle psykologisk fleksibilitet bliver det muligt at leve et meningsfuldt liv, uanset hvilke indre oplevelser man møder undervejs.
Hvad arbejder vi med i ACT?
-
-
-
- Accept: Lære at give plads til tanker og følelser fremfor at kæmpe imod dem.
- Defusion: Skabe afstand til tanker, så de ikke længere styrer adfærd automatisk.
- Værdier: Afklare, hvad der virkelig betyder noget for dig – og lade dine handlinger styres af det.
- Forpligtet handling: Tage skridt mod et liv i overensstemmelse med dine værdier, også i mødet med ubehag.
-
-
Hvem kan få gavn af ACT?
ACT anvendes blandt andet ved:
-
- Angst og panik
- Depression og nedtrykthed
- Stress og udbrændthed
- Smerteproblematikker og kronisk sygdom
- Livskriser og eksistentielle udfordringer
- Perfektionisme og præstationspres
ACT er en fleksibel tilgang, der kan anvendes både individuelt, i grupper og som en integreret metode i coaching og udviklingsarbejde.
Det videnskabelige grundlag for ACT
Acceptance and Commitment Therapy (ACT) bygger på moderne adfærdspsykologi og kognitiv adfærdsanalyse (Hayes, Strosahl & Wilson, 1999). Den er forankret i Relational Frame Theory (RFT), som er en empirisk funderet teori om sprog og kognition (Hayes, Barnes-Holmes & Roche, 2001). ACT ser psykologisk fleksibilitet som nøglen til mental sundhed – evnen til at være til stede i nuet og handle i overensstemmelse med personlige værdier (Kashdan & Rottenberg, 2010). Terapien fokuserer ikke på at ændre indholdet af tanker og følelser, men på at ændre forholdet til dem (Hayes et al., 2006). Evidensbaserede studier har vist, at ACT er effektiv ved en række psykiske lidelser, herunder angst, depression og kronisk smerte (A-Tjak et al., 2015). ACT benytter mindfulness og accept som centrale komponenter i behandlingen (Baer, 2003). Forskning viser, at ACT kan øge livskvalitet og funktionsevne (Öst, 2014). Terapien anvender metaforer, øvelser og adfærdsændringer til at fremme indsigt og forandring (Hayes et al., 1999). Den integrerer videnskabelige principper fra både klassisk og moderne adfærdsterapi (Hayes, 2004). ACT er anerkendt af bl.a. APA som en evidensbaseret terapiform (APA, 2010).
Vi bruger blandt andet disse bøger::
-
-
Harris, R. (2011). ACT teori og praksis (S. Søgaard, Trans.).
-
Harris, R. (2019). ACT – spørgsmål og svar (S. L. Giese, Trans.).
-
Luoma, J. B., Hayes, S. C., & Walser, R. D. (2017). Learning ACT: An Acceptance & Commitment Therapy skills training manual for therapists (2. rev. udg.). New Harbinger Publications.
-